Kirkegænger

At miste sin livspartner

Det var en lys sommerdag i juni 2011 da Merry Schmidt stod alene tilbage i det værelse, hvor hun i månedsvis havde passet sin syge mand, Verner. Her havde de delt smerten og kærligheden, haft de sidste samtaler, de sidste grin – indtil hun holdt hans hånd for sidste gang og sagde: Verner, nu må du godt give slip.
Hvordan lever man videre, når den, man har delt sit liv med, ikke længere er der?
I dette afsnit af Kirkegænger fortæller Merry om sorgen over at miste – og om langsomt at finde tilbage til glæden og livet. En fortælling om kærlighed, tab og livets forunderlige evne til at åbne sig igen.

En rummelig kirke

Allerede som 12-årig vidste Hans Krab Koed, at han gerne ville være præst. Men det, han dengang ikke vidste, var, hvor udfordrende det ville blive at forene dette kald med hans seksualitet.
I dette afsnit af Kirkegænger, taler jeg med Hans om, hvordan det egentlig er at holde så inderligt af den folkekirke, han så ofte slået sig på? Bare fordi han er, den han er, og elsker en mand. Hvorfor blive ved med kæmpe for kirkens rummelighed og accept, i stedet for at vende den ryggen og søge accepten et andet sted?

Genfortryllet af Gud

Da Amalie Bonde mistede sin mor til kræft som 13-årig, fik hendes ellers ubekymrede barndom en helt anden farve. I dette tredje afsnit af Kirkegænger, taler vi om, hvordan hun oplevede det; om hvordan man finder trøst og ro, når den der plejede at trøste, ikke er der mere, og vi taler om, hvad det vil sige at træde ind i ungdomslivet med sorgen som ledsager.

Ånden i flasken

”Jeg var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne mærke noget mere. Det hjalp ikke at drikke, og det hjalp heller ikke at lade være med at drikke. Det blev mere og mere et helvede. Det var et hæsligt liv.”
I dette andet afsnit i Kirkegænger kan du høre menighedsrådsmedlem, far, søn og meget mere, Jacob Eriksen, fortælle om, hvordan han satte proppen i flasken og kom videre fra det mørkeste kapitel i sit liv.

Kurs mod paradiset

I dette første afsnit af Kirkegænger taler jeg med den tidligere sognepræst i Sankt Nicolai Kirke i Kolding, Ole Jørgensen, om hvordan kærligheden, troen og fællesskabet fik ham op at stå efter et uheldigt fald på badeværelset, der gjorde ham delvist lam i arme og ben.